Gæster kaster ris på brudepar

Danske bryllupstraditioner

I Danmark har vi masser af skønne bryllupstraditioner. Nogle af dem bliver gjort mere brug af end andre. Om ikke andet, er de alle fantastiske, og har sin egen charme på hver deres måde. Hvilke danske bryllupstraditioner i vælger at gøre brug af til jeres bryllup, er til dels op til jer selv, men også til gæsterne og familien. Mange af traditionerne har i nemlig ikke selv indflydelse på. Det er nogle som venner og familie arrangerer, uanset hvad i som brudepar måtte syntes om det. Vi har i artiklen her samlet nogle af vores absolut favoritter når det kommer til danske bryllupstraditioner. Det er langt fra alle, men det er efter vores mening, nogle af de vigtigste.

Personlige festsange til brylluppet

Ligesom der er tradition for personlige festsange til konfirmationer, jubilæer og andre store anledninger, er der også tradition for det til bryllupper. Her får familie og venner arrangeret personlige sange om brudeparret, som typisk både er personlige, sjove og kærlige. Sangene kan indeholde alt fra sjove situationer, til romantiske øjeblikke mellem parret. Du kan gå i krig med at skrive din egen festsang til brylluppet, eller du kan købe dig til en. Et godt sted at købe festsange er hos https://festsangetaler.dk/,  her kan du tilmed også købe en tale til brylluppet, hvis du ønsker det. Husk at taler også er en bryllupstradition vi har i Danmark.

Kaste ris

At kaste ris på brudeparret kan virke som en mærkelig tradition, ikke desto mindre er det en af dem, som de fleste holder fast i. Det er en gammel bryllupstradition, som skal sikre brudens frugtbarhed, så parret kan få børn. Nogle vælger at kaste ris når parret kommer ud af kirken, lige efter at være blevet viet, mens andre gør det, når de forlader selve bryllupsfesten.

Når bruden er væk: kys gommen!

Der er mange sjove danske bryllupstraditioner, og her kommer en af dem. Nemlig at de kvindelige gæster til brylluppet skal kysse gommen, når bruden er væk. Det kan f.eks. være når hun skal på toilettet. Så skynder alle de kvindelige gæster sig på og kysser gommen, indtil kun kommer tilbage.

Brudevalsen

Brudevalsen mellem gom og brud, er en af de vigtigste danske bryllupstraditioner. Her skal parret danse brudevals foran gæsterne, som efterfølgende kan tilslutte sig på dansegulvet. Mange ved ikke hvordan man danser brudevals, og det kan derfor være, at i bliver nød til at tage et par danselektioner inden brylluppet.

Kast brudebuketten

Bruden har tradition tro en brudebuket til brylluppet. Den skal kastes til en af de ugifte kvinder i selskabet. Her står bruden ofte med ryggen til de kvindelige gæster, og kaster så buketten. Den som griber buketten, siges at skulle være den næste kvinde i selskabet der bliver gift. Det er med andre ord et godt tegn på at kvinden snart bliver lykkelig gift.

Polterabend

Inden bryllup holder nogle par polterabend – enten hver for sig eller sammen. Her er det typisk vennerne der inviterer enten bruden eller gommen på en sidste festdag inden brylluppet. Nogle vælger at klæde gommen sjovt ud, og udsætte ham for diverse ting og sager, mens andre blot tager en tur i byen og får nogle øl. Andre vælger at tage på en sjov oplevelse – det kan være alt fra faldskærmsudspring til paintball.

Brudens far giver hende bort i kirken

Brudens far giver bruden bort i kirken til dennes partner. Når bruden går ned af kirkegulvet hen mod præsten og den kommende partner, er det typisk i armen på brudens far, som så giver hende bort. Har bruden ikke længere sin far, er det typisk et nært mandligt familiemedlem som påtager sig denne opgave.

Gommen skal ned på knæ når han frier

Ifølge traditionen, er det gommen som skal fri til kvinden. Yderligere skal han ned på knæ når han frier, og samtidig give hende en vielsesring. Ifølge gammel tradition, er der her en undtagelse. Kvinden må nemlig gerne fri såfremt det er skuddag. Skuddag kommer kun én gang hvert fjerde år.

Gommen skal have lov af svigerfar til at gifte sig med hans datter

Inden gommen spørger hans partner om at gifte sig med sig, skal han først have tilladelse af hendes far. Dette er en gammel tradition, som de fleste ikke længere følger. Om ikke andet er det stadig en dansk bryllupstradition, som du som gom selv kan vælge om du ønsker at følge. Den er i vores øjne, ikke så interessant som mange af de andre, men fortjener stadig at blive nævnt.